Hvis du er forælder, har du formentlig prøvet at stå i den situation, hvor dit barns værelse trænger til en kærlig hånd. Måske er dit barn vokset fra den måde, som børneværelset på nuværende tidspunkt er indrettet på. Eller måske har værelset fået en del slitage efter flere års hårdhændet brug. Uanset grunden kan du som forælder let stå i en situation, hvor du gerne vil friske dit barns værelse op. Formentlig vil du også gerne gøre det til en overkommelig pris.
Derfor kan du i det følgende finde 4 gode råd til, hvordan du kan skabe nyt liv på børneværelset til få penge. God fornøjelse med projektet.
Ny farve på væggene
Når du gerne vil friske børneværelset op, kan det være en god idé med en ny farve på væggene. Måske er der endda behov for flere forskellige? Børn ændrer ofte yndlingsfarve mange gange i løbet af deres barndom. Derfor kan det meget vel være, at dit barn ønsker en ny farve på væggen.
Hvilken farve I vælger til væggene på børneværelset, er bestemt ikke ligegyldigt. Vægfarverne sætter stemningen for hele værelset. Hvis dit barn for eksempel ofte har svært ved at finde ro, kan det derfor være en god idé at overveje en mørkere farve. Mørkere farver skaber tit en mere afslappet stemning.
Det kan også være, at I gerne vil have et børneværelse, hvor der virkelig er knald på farverne. Det er nemlig især børneværelset, hvor du kan skeje ud farvemæssigt. Måske vil dit barn gerne have forskellige farver på hver væg? En skrigpink? Eller noget helt tredje?
Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til maling af børneværelset. Men hvis du vil være sikker på, at farven bliver et hit, er det altid en god idé at inddrage dit barn i processen.
Nye malerier, billeder eller wallstickers
Det er ikke kun maling, du kan putte på væggene. Du kan også pynte dem med malerier eller wallstickers. Her finder du et næsten uendeligt udvalg, som du kan vælge imellem. Du kan blandt andet finde motiver af:
- Dyr
- Tegneseriefigurer
- Natur
- Byer
- Køretøjer
For at finde de helt rette malerier, billeder eller wallstickers, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit barns interesser. Nogle børn er for eksempel meget interesserede i heste. Andre er derimod meget interesserede i biler. Nogle helt tredje er derimod meget interesseret i stjernerne og galakserne.
Hvis dit valg af dekorationer til væggen skal være et hit, er det altid en god idé at spørge dit barn. Eller alternativt vælge motiver, som du ved falder i barnets smag. Igen har børn det med at skifte interesser. Derfor er det altid en god idé at spørge dit barn om, hvilke motiver han eller hun kunne tænke sig på værelset.
Nye lamper
På ethvert børneværelse i Danmark er der brug for belysning. På den måde kan dit barn stadig se noget, når mørket falder på. Som udgangspunkt er det en god idé med flere forskellige slags belysninger på børneværelset:
- Et loftslys der lyser hele rummet op
- En natlampe til, når barnet skal sove
- En skrivebordslampe, hvis dit barn har et skrivebord på sit værelse
- Eventuelt en stikkontaktlampe eller lignende lille lampe, der lyser gennem natten
Når det kommer til lamper på børneværelset, er der igen et stort udvalg. Her har du mulighed for at vælge mellem alt fra mere regulære lamper til lamper, der er formet som dyr, bolde, stjerner og så videre.
Hvis dit barn har valgt et tema på sit værelse, kan lamperne nemt være med til at understøtte temaet. Det kan for eksempel være en natlampe, der ligner en løve, hvis dit barn har valgt et safaritema. Eller det kan være en loftslampe, der er formet som en stjerne, hvis dit barn er astronomisk interesseret.
Nye lamper kan virkelig være med til at friske værelsets indretning op – og du kan sagtens finde nogle billige lamper, der gør tricket.
Nyt legetøj
Et børneværelse er intet værd uden legetøj. Hvis du spørger dit barn, vil han eller hun sikkert sige, at legetøjet er den vigtigste del af værelset. Langt vigtigere end sengen, tøjskabet eller noget andet møbel.
Selvom dit barn uden tvivl værdsætter sit legetøj, vil det helt klart ændre sig løbende, hvilken slags legetøj han eller hun foretrækker. Legetøj kan oftest inddeles i aldersgrupper. Derfor vil dit barns interesse i forskellige slags legetøj også ændre sig i takt med, at han eller hun vokser. Hvis du derfor gerne vil friske børneværelset op, kan det være en god idé at gennemgå al legetøjet. Behold det, som barnet stadig bruger. Sælg det, som barnet ikke bruger. Eller send det til genbrug.
Noget legetøj kan bruges igennem det meste af barndommen. Mens børnene er mindre, er der for eksempel mange af dem, der foretrækker kuglerammer. Men det er faktisk også et legetøj, som barnet kan bruge senere i livet.
Mens dit barn er lille, vil han eller hun primært bruge kuglerammen til at føle og smage på. Senere hen vil barnet begynde at bevæge kuglerne i rammen mere bevidst. Når dit barn så vokser sig større, kan han eller hun også bruge kuglerammen til at regne med. Det er faktisk det, som kuglerammen oprindeligt blev skabt til.
For mange børn – og voksne – er det nemmere at regne, når man kan se regnestykket foran sig. Med en kugleramme kan du for eksempel bede barnet om at fjerne to kugler på en række. Derefter kan dit barn tælle de resterende kugler. Det er en fantastisk måde at lære at lægge sammen og trække fra på.